Grænseforeningen Ungdom på Roskilde Festival

Over 200 Roskilde Heroes i en pantbod

 
DSC_1272.JPG

Roskilde fællesskabet i 2017

 
 

AT VÆRE frivillig MED OS i en pantbod

Vi er et team Roskilde Heroes, som siden 2007 har drevet en pantbod på Roskilde Festival. Her sorterer og tæller vi i stor stil al muligt slags pant i en af festivalens pantstationer. Vi er en arbejdsgruppe på 9 personer, der næsten hele året rundt arbejder på at samle mere end 200 andre frivillige til verdens fedeste festival. Vores motto er at sortere pant og blande sprog – vi er festivalens måske mest internationale team. Udover en kernegruppe på Sydslesvigere samler vi aktivt folk fra flere forskellige lande og baggrunde.

Når vi er i pantboden, så yder vi ikke et arbejde, vi gør en social indsats

Vi vægter det sociale hos os. Dette kan også ses, idet vi bruger mere tid på at snakke om “om der igen var ristet løg på ostemaden til fælles brunch” end at snakke om ”det mest effektive arbejde”. Enhver, der har lyst til at forme vores tilstedeværelse på Roskilde, er altid velkommen til at være del af vores fællesskab.
Og der er noget om vores filosofi. I 2017 kårede Roskilde Festival os sammen med 5 andre teams til årets Roskilde Heroes, hvorefter også Altinget skrev om hvordan vi udøvede frivilligledelse på festivalen.

Du har lyst til at være med?

Fantastisk! Du kan nemt tilmelde dig til at være frivillig sammen med os på Roskilde Festival 2024! Skriv en mail til roskildefestival@graenseforeningen.dk der indeholder følgende informationer:

  • Navn og alder

  • Hvis du er gymnasieelev i Sydslesvig: Hvilket gymnasie går du på?

  • dit profilnummer af din People profil
    (People er Roskildes frivillig-database, som alle skal være oprettet i. Hvis du ikke har været frivillig før, så kan du oprette en profil og indtaste dine data via dette link:
    People)

Hvis du er under 18, kan vi i øjeblikket kun skrive dig på en venteliste, da vi desværre ikke ved hvor mange pladser vi har. Men vi finder ud af det meget snart, så skriv gerne en mail"!

Hvis du er gymnasieelev i Sydslesvig, bliver din tilmelding først godkendt når din skole giver dig lov, da festivalen ligger i skoletiden. Senest d. 31. maj skal du have sendt os din tilmeldingsmail. Derefter vil din studievejleder se på dit fravær, og du får senest besked den 14. juni. Hvis du allerede har tilmeldt dig, bedes du at eftersende denne oplysning i en mail til os.

Læs om vores persondatapoliti her på hjemmesiden under “Om os”.

FAQ

  • Vi er ansvarlig for en pantbod med en tilhørende pantmaskine, som godt kan sammenlignes med den pantautomat i din lokale Netto, bare mange gange større. Festivalens gæster kommer med deres samlede pant til vores bod og får værdien på deres armbånd. Vi tager imod pantemballagen, tæller det, og sorterer. Festivalen sørger for at emballagen bliver hentet og genbrugt. Man kan få pant på, dåser, flasker, paphanke, shotsrør, kander, kopper osv.

  • Roskilde Festival har en regel om at alle frivillige skal have vagter på i alt 32 timer. Vi har valgt at bruge 8-timers vagter, dvs. alle kommer til at arbejde 4 gange 8 timer.

  • Som frivillig hos GFU tilbyder vi dig en hyggelig brunch hver morgen i vores frivilligtelt Valhalla. Valhalla er vores fælles mødested, som også byder på en lille bar (med studentervenlige priser). Udover det holder vi også en velkomstfest til alle frivillige, som er med til at skabe vores gode fællesskab.
    I år vil alle frivillige også få 4 madbilletter, som kan bruges på festivalens lækre madboder!

    På grund af camping situationen på festvalen har vi sørget for en mulighed til vores frivillige. Skriv os en mail, hvis du har lyst til at vide mere!

  • Alle frivillige sørger selv for transport til og fra festivalen.

    Camping situationen har forandret sig meget på de sidste år og derfor har vi igen i år valgt at organisere fælles camping, med ét camp på Silent & Clean og ét på Get A Place. I kan købe adgang til områderne fra os for 140DKK pr person (ikke pr telt). Skriv en mail til ls@gfungdom hvis du/I har lyst til at slå teltet op med os!

  • Typisk ligger to af dine vagter i opvarmningsdagene, mens to ligger i musikdagene. Heraf vil mindst én vagt ligge på et tidspunkt, hvor musikken spiller, dvs. i eftermiddags-/aftensperioden onsdag – lørdag.

  • Vi vil gerne fordele vagterne så retfærdig som mulig. Derfor er det os, der laver en fordeling over vagterne.. Det er altså ikke første til mølle, og vi kan derfor ikke garantere at du kan se alle din yndlings-acts.

    I år kommer vi til at udvikle et nyt system og fordeler vagter anderledes end i de sidste år. Når du har tilmeldt dig som frivillig vil vi melde ud i god tid hvordan proceduren kommer til at være. Du kan regne med en gang i maj/juni.

  • De fleste frivillige står i pantboden for at tage imod pantemballagen tælle den og sortere den i poser og kasser. Der vil altid være omkring 4-5 frivillige i pantmaskinen.

    Så har vi en lille gruppe holdledere, som er erfarne frivillige fra tidligere år, og som sørger for, at arbejdet bliver fordelt retfærdigt, at der overholdes pauserne, at der dokumenteres og kvitteres for ind- og udgang af varer. Der er altid mindst to holdledere per vagt.

    Som det tredje har vi gruppe af 9 frivillige, som vi kalder for arbejdsgruppen, og som sørger for at forberede, organisere og evaluere vores indsats året rundt. Arbejdsgruppen holder kontakt til festivalens organer, formidler informationer til de frivillige, køber ind til morgenmad, lægger vagtplanen og tager sig af alle løse ender under festivalen.

  • Ja! Dog under det forbehold, at vi kan blive tvunget til at takke nej, hvis vi i forvejen har mange frivillige under 18. Frivillig under 18 må f.eks. ikke arbejde om natten, og det kan give udfordringer når vi skal lægge vagtplan og vi i forvejen har mange frivillig under 18 med.

    Du skal mindst være fyldt 16 for at være frivillig hos os.

  • Vi vil rigtig gerne have så mange forskellige kulturer og sprog med på vores hold som muligt. Der gælder dog arbejdsretslige love og festivalens egne regler. Som udgangspunkt skal du være EU-statsborger eller på anden måde have ret til at tage arbejde i Danmark.

  • People er festivalens frivillig-database. Alle frivillige skal registrere sig her og tilknyttes et hold. Det er igennem People du får tildelt dit armbånd og kan finde din vagtplan. Du kan se din vagtplan i Heap360, som du kan finde linket til i People.

  • Pantboden og pantmaskinen ligger i området L (lige foran ME WE bakken)

  • Vi er lidt crazy med sprog, kultur, mangfoldighed, frivilligpleje og er af den grund også blevet kåret Roskilde Heros i 2017. Vi kommer til at rykke dine grænser lidt og udvide din horisont. Sammenhold og fællesskab betyder alt for os, og vi bruger pantboden til at samles om et fælles projekt.

  • Grænseforening Ungdom er en ungdomsforening til Grænseforeningen, en af Danmarks ældste foreninger. Vi, arbejdsgruppen, er en selvstændig gruppe inden for GFU, som elsker at tage på Roskilde Festival sammen. Vores rødder ligger i det danske mindretal i Sydslesvig. GFU er et dansk-tysk netværk for unge med eller uden bindestregsidentitet. Overskuddet vi genererer med pantboden bruges til ungdomsprojekter.

    Festivalen vil gerne støtte almene og non-profit formål, og på den anden side har mange foreninger interesse i at tage på Roskilde Festival sammen. Derudover får foreningerne en godtgørelse for hver frivillig de kan bidrage med. Og de frivillige kan forbinde det at være på festival med at understøtte deres forening økonomisk. Det er altså en win-win-win-situation.

    Du kan læse mere om det danske mindretal og om Grænseforeningen på Grænseforeningens hjemmeside www.graenseforeningen.dk.

  • Du skal ikke have noget særligt know-how. Vi laver fælles introduktioner og sørger for, at du er klar til den opgave du bliver tildelt.

    Vi gør rigtig meget ud af fællesskabet og at være sociale sammen. Men det er selvfølgelig blot en invitation og ikke en forpligtelse.

  • Ja, selvfølgelig! ☺ Vi har alle været nye på Roskilde Festival og ved, at det kan være en udfordring at finde rundt på Nordeuropas største festival. Du er meget velkommen til at skrive en mail eller tage fat i os på Facebook eller Instagram.

  • Ja, vi vil altid gerne prøve at komme alle frivillige så godt som muligt i møde . Vi diskuterer mange sager individuelt. Du kan enten kontakte os direkte eller vente til vi sender vores vagtønske formular til alle vores frivillige i maj, hvor vi direkte spørger ind til særlige forhold.

Roskilde familie i 2022