Hvis du er tysk statsborger og kommer fra det danske mindretal,er der nogle få ting, som du skal have styr på, inden du skal til at læse i Danmark:

 Opholdstilladelse
Du skal have et gyldigt pas/rejsepas for at du kan ansøge om opholdstilladelse.Bemærk: Opholdstilladelsen skal først være gyldig i den uge, hvor du flytter til Danmark.
Opholdstilladelsen kan indhentes hos fx. Det Danske Konsulat i Flensborg, medbring:
• Pas/Rejsepas
• Kopi af eksamensbevis
• Indskrivningsbekræftigelse fra dit universitet
• Kopi af lejekontrakt
I konsulatet vil der blive taget et biometrisk pasbillede samt fingeraftryk.

Bemærk: Er du sent ude med opholdstilladelsen, har du som EU borger ret til at bo i fx. Danmark i 90 dage uden opholdstilladelse.

 

• CPR-nummer
Når du er ankommet i den ønskede by, skal du til borgerservice, for at ansøge om dit CPR-nummer

HUSK: Du skal have opholdstilladelsen og eksamensbevis med.Hvis det tager for lang tid, så skal du bare presse dem lidt.

NB!!: uden CPR-nummer kan du ikke oprette en bankkonto og uden bankkonto kan du ikke ansøge/få SU.

→ NemID oprettes hos borgerservice, efter at du har fået dit CPR-nr.

 

• Konto → nemID

Når du har fået dit CPR-nummer, så skynd dig at få oprettet en konto på den ønskede bank, du har valgt.

Bemærk: der findes unge-konti, der intet koster i oprettelsen eller gebyrer, se videre info hos din valgte bank (DanskeBank, Nordea, Sydbank mm.).

NB: Nævn, at du er Sydslesviger og dermed ligestillet, ellers kan det ske, at banken ikke godkender dig!

 

• SU

Du kan først få SU udbetalt, når din konto er oprettet (du har brug for en nemKonto, dette bliver du sandsynligvis spurgt om ved oprettelsen af din konto. Denne skal være din NemKonto, ellers spørg i banken), kan du sende ansøgningen til SU.
http://www.nemkonto.dk/da/Borger

HUSK: Du skal have afleveret ansøgningen & eksamensbevis (evt. også opholdstilladelse) inden den 30. september, ellers får du ingen SU udbetalt for september måned
http://www.su.dk/forside

 

• Skat

Hvis SU skriver til dig, at du skal have oprettet et skattekort:
• Ring til skat, de hjælper dig med det. http://skat.dk/ tlf: +45 72 22 18 18
• Mød op ved borgerservice de hjælper ligeledes. (Du skal have en tid, for at kunne møde op hos dem)

HUSK: gør det meget tydeligt for dem, at du først er flyttet til Danmark i september, ellers opretter de et skattekort for hele året og så skal du tilbagebetale skat når årsopgørelsen bliver sendt ud.(Skulle dette ske venter ~2500kr. som skal tilbagebetales. Dette svarer til den skat, du skulle have betalt fra din SU fra September til December).

NB: kontroller, at SU ikke prøver at lave et skattekort for dig, for de plejer hyppigt at lave det forkerte!

• Nyttige links

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/studier/
Dansk Konsulat Flensborg
Aarhus kommune Borgerservie